København fra en ballonkurv

København fra en ballonkurv

Har du nogen sinde set København fra en ballonkurv - det er et smukt syn..

 

Og det var det i dag, med koldt klart vejr, og smuk blå himmel var svæveturen hen over de sneklædte københavnske tage en smuk oplevelse. De to Circus Balloon Club balloner, den store DONG Energy ballon og Go Dream ballonen, startede side om side på Arsenal vej på Christianshavn lige ved siden af Christiania. Med en vind på 100 grader, gik turen næsten stik vest, og først fløj vi over den indre by, Strøget, Vor Frue Kirke. Go Energy ballonen fløj mere mod nord og kom over Operaen, og Rosenborg slot.

 

Go Dream over CPH

 

Netop fra luften kan man se københavn på en helt ny måde, bygninger og byplanlægningen træder tydligere frem. Og med både københavnere, jydere og en fynbo i kurven blev de mange karakteristiske bygninger udpeget og drøftet, og de forskellige bydele blev udpeget og kommenteret. Som alle førstegangs flyvende var det en meget stor oplevelse, og det er også det skønne ved ballonflyvning, er at se smilene på gæsterne når ballonen letter og jordoverfalden forsvinder stille under en.

 

Og efter en sådan tur, så er selv det hårde arbejde som det er at pakke ballonen sammen til sidst det sker også med store smil og snakken går lystigt om turen og alle oplevelserne. I den stille stille vind ved solnedgang, landede Christoffer ballonen på Stensletten i Albertslund.

 

 Alle billeder fra turen kan ses her: Vinterflyvning over København

 

Der skal ild til at holde en ballon i luften

 

 

Tags: