Vi er i holland til Dutch Balloon Trophy

Vi er i holland til Dutch Balloon Trophy

Vi står foran årets første ballonstævne. Holdet og den lille ballon er taget på tur til nord Holland for at deltage i Dutch Balloon Trophy. 

Sammen med 29 andre balloner skal vi indtil søndag flyve og konkurrere. udover de hollandske og belgiske hold, er der ballonhold fra UK, Frankrig, Tyskland, og så er vi tre danske hold. Os, Kim Larsen og Philip Mundt.

Stævnet starter dog ikke i ballonvejr. Det regner, og regner og har regnet lige siden vi ankom. Almindelige græsplæner føles nu sumpede at gå på. Det er noget skidt, dels fordi vi ikke flyver i regnvejr, og fordi at når vi så kommer til at flyve så er alle marker og startsteder og landingsteder våde. 

Vi har i dag haft General Briefingen, og første flyvning er torsdag morgen. Vi må sige at vi synes det ser rimeligt vådt ud, men stævne meteorologen er optimistisk, så der er ingen vej uden om. Vi kommer til at være til briefing i morgen tidlig kl. 05 torsdag morgen.  

Heldigvis ser vejrudsigten fra torsdag middag noget bedre ud, så der bliver nok flyvning senere.

Stævnet kan følge fra denne hjemmeside: www.nkballonvaren.nl/

Her vil du kunne læse tasksheet, og se resultater som de kommer.