Sidste morgenflyvning med fire task

Sidste morgenflyvning med fire task

Vi var langt fra færdig da vi så søndag morgens tasksheet. 4 task til morgenmad. En Fly In, en Judge Declared, en Judge Decalred og så en 3D shape donut task.

Der var svage vinde og dis ved overfladen men oppe var det ok fart. 

Vi fandt et godt startsted, og fik sat op. Men så fik vi øje på et lille hul i ballonen, så vi åbenbart må have lavet ved landingen i går. Det skulle lige lappes før vi kunne gå i luften. Det gøres ved at sætte en speciel stykke stoftape hen over hullet.

I luften gik det fint mod første mål. Følgeholdet var fremme ved målet og kunne hjælpe med at guide ind. Det blev til et rigtig godt gravity drop på omkring 5 meter. Her efter flyvningen har vi dog fået at vide, at der kom en vred markejer ud på marken til måleholdet, og begyndte at flytte på markerne og var meget sur. Så derfor har stævnelederen været nød til at annullere denne task og give os alle 500 point. Super ærgeligt, når vi nu gjorde det godt.

Vi kom også fornuftigt ind på andet mål. Her stod følgeholdet og forberedte 4 task med en piball. Der var desværre også en crash og genstart på computeren i følgebilen, så det tog også lidt til.

Ballonen kom ikke godt ind på tredjemål, og da de kunne se i kurven at de kom til at gå forbi, så blev der taget en chrance for at gå højt og derved komme bedre ind på målet. Det lykkedes desværre ikke, det var for sent. Så det blev til en logger score på 1000 meter fra målet.

Donuten klarede vi okay, det er altid svært at vurdere før vi har set scoringen af alle balloner.

Resultaterne kan i løbet af søndagen findes her:

http://www.debruijn.de/results/2014/pdbt/results.htm